|
MySir Hestemassage og Osteopati / HESTEAKADEMIET |
Virksomhedsprofil
Hvem er vi? MySir Hestemassage og osteopati er startet i 2002, Hesteakademiet i 2003 og MassageClinic i 2005. Alle tre områder er startet af Gitte Andersen Søby. Gitte har siden hun var 7 år beskæftiget sig med heste og besluttede at uddanne sig indenfor sin store fritidsinteresse. Uddannnelsen som osteopat og fysioterapeut til heste er taget i tyskland. Uddannelsen til hestemassør er taget i Sverige med suppleringskurser i England. Derudover har Gitte i England taget uddannelsen "The Monty Roberts Preliminary Certificate of Horsemanship". I 2005 har Gitte uddannet sig til fysiurgisk massør. Er p.t. i England ved at tage en bachelorgrad indenfor ”Equine Science” (hestevidenskab). Under uddannelse som akupunktør til heste i tyskland. Osteopatien
og fysioterapien udbygges løbende med suppleringskurser fortrinsvis i tyskland. Derudover
har Gitte en fortid som medicinstuderende, hvor hun tog medicinsk psykologi. Hun
er uddannet datamatiker og har arbejdet i et stort IT firma de sidste 18 år. De
seneste to år som Service Delivery Director. I tiden i IT–branchen har
Gitte taget uddannelser indenfor coaching, projektledelse, analyse, ledelse m.v.
Hvad gør vi? Formålet med virksomheden er at yde rådgivning og massage til hest og rytter, således at bevægelsesproblemer, forårsaget af spændinger og smerte i muskulatur og led, undgås. Gennem behandlingerne løsnes spændinger og hjælper hest og rytter med at finde deres rette kropsbalance. En almindelig idrætsmand kan ikke konkurrere uden behandling. Hesten er verdens største atlet, og burde behandles jævnligt som forebyggelse og ikke bare når den har smerter eller skader. Derudover lægger vi stor vægt på at vejlede rytter og ejer, således at skader undgås og spændinger forebygges inden bevægelsesproblemer bliver en realitet. Både MySir Hestemassage og osteopati og MassageClinic har samarbejde med læger, dyrlæger og kiropraktorer såvel til dyr som mennesker. Tre i én "Det vi gør - gør vi bedst" Tingene hænger sammen – er man ikke selv
praktiserende behandler er det umuligt at berige de studerende/elever med relevant
erfaring. Der er ikke nogen facitliste. Mennesker såvel som dyr er
individualister og skal behandles som sådan. Vores høje niveau på
uddannelserne opnås ved at vi løbende efteruddanner os og udøver praktisk
gerning og ligeledes samarbejder med andre behandlere inden for de områder som
vi beskæftiger os med, hvilket gør at den viden vi kan viderebringe bliver
bred og på det faglige høje niveau som vi ønsker.
|
|
|